Åstrup |
|
|
Luftfotoet viser fiorrest i billedet den store avlsgård opført i 1870-erne med forvalterbolig og i baggrunden hovedbygningens fløje på et rektangulært dobbeltvoldsted.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Åstrup |
||
-1536 | Åstrup er oprindeligt en landsby, senere en herregård i Kirke Såby sogn i Elverdamsdalen mellem Tølløse og Hvalsø, som tidligere har ejet den nu fredede Tadre Mølle. I middelalderen tilhørte både gården og møllen bispen i Roskilde. Godset er kendt fra 1412, men kan sagtens have været i bispedømmets besiddelse længe før da. 1412 hed landsbyen Aastrup, 1484 Astrop. Bønder herfra nævnes jævnligt i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. | |
1536-1540 | Ved reformationen blev godset konfiskeret af kronen. | |
1540-1564 | Hovedgårdens første kendte ejer er den for sine litterære og juridiske sysler kendte rigsråd Erik Thygesen Krabbe til Bustrup (død 1564), som må formodes at have ejet og beboet den allerede før 1540, da hans første hustru Karen Lykke døde dette år og blev begravet i Kirke Sonnerup kirke. Ogsa Erik Krabbe selv blev begravet her. | |
1564-1582 | Han fulgtes af sønnen Glob Krabbe (død 1582) | |
1582-ca.1590 | Efter ham fulgte broderen Christian Krabbe (død tidligst 1612), som 1583 skriver sig til Åstrup. | |
Ca.1590 -1632 | Siden er gården - uvist hvordan - kommet til Else Jørgensdatter Marsvin (død 1632), som ved ægteskab 1596 bragte den til rentemester, senere rigsråd og statholder i Norge Enevold Tygesen Kruse til Hjermeslevgård (død 1621 på Åstrup), der opførte gårdens hovedfløj (den østre), hvor hans og hustruens navne og årstallet 1613 står over porten. | |
1632-1641 | Næste ejer var sønnen Tyge Kruse (død 1629 på Åstrup), hvis enke Karen Clausdatter Sehested (døde 1672) overtog gården. | |
1641-1664 | 1651 har godset 15 fæstegårde ud af de 60 gårde i sognet. Ved nyt ægteskab 1641 bragte Karen Clausdatter Sehested Åstrup til ritmester Jørgen Seefeld til Visborg (død 1666), der 25/4 1664 skødede den til næste ejer. | |
1664 | Det var rentemester Mogens Frijs lil Favrskov (senere Frijsensborg) (død 1675). | |
1664-1685 | Han skødede den imidlertid allerede 1/5 samme år til generalprokurar Peder Lauridsen Scavenius (død 1685), der udvidede godset rneget betydeligt, bl.a. ved at sælge sit omfattende bibliootek til kongen for 150 tdr. hartkorn bøndergods. 1673 fik han af kronen tilskødet jus palronatus til Sæby og Soderup kirker og 1674 til Eskilstrup kirke. | |
1685-1708 | Han fulgtes både som generalprokurar og som ejer af Åstrup af svigersønnen Niels Benzon (død 1708) | |
1708-1714 | Hans søn, assessor i højesteret Peder Benzon (død 1735) 1714 skødede Åstrup til næste ejer. | |
1714-1731 | Det var generalmajor Gregers Juel til Eriksholm (død 1731). | |
1731-1736 | Dennes søn, kammerherre og højcsteretsassessor Peder Juel (død 1779) solgte ved købekontrakt af 20/3 1736 Åstrup (ca. 845 tdr. hartkorn) for 42.000 rdl. da. kroner. | |
1736 | Køberen var etatsråd og borgmester i København Johan Eichel (død 1736), som imidlertid døde allerede et par uger senere. | |
1736-1744 | I henhold til hans testamentariske dispositioner oprettede sønnen, landsdommer i Fyn, justitsråd Just Valentin Eichel (død 1743) 20/5 1736 godset til et stamhus.Han fik dog først skøde på det af Peder Juel 16/6 1737. | |
1744-1765 | Ved hans død overgik stamhuset til datteren Elisabeth Hedevig Eichel (død 1755); som 1744 ved a.-gteskab bragte det til justitsrad, sen. konferensrad og justitiarius i hojesteret Caspar Christoffer Bartholin (Eichel) (død 1765). | |
1765-1799 | Han fulgtes af sønnen, senere etatsråd Johan Bartholin Eichel (død 1799), der var medlem af »den store landbokommlssion«. | |
1799-1806 | Hans søn cand. jur. Johan Bartholin Eichel (død 1819) fik 13/5 1803 kongelig bevilling til at substituere stamhuset rned et pengefideikommis »Bartholin Eichels Fideikommis« pa 90.000 rdl. og solgte derpå ved købekontrakt 3/5 1806 gården for 312.000 rdl. dansk kurant og 200 hollandske dukater. | |
1806-1810 | Køberen var generalkrigskommissær Ulrik Christian von Schmidten (død 1828). Denne solgte 1810 godset for 400.000 rdl. dansk kurant. Åstrup hører i henhold til en kancelliresolution af 10/3 1810 i kirkelig henseende til Soderup sogn. | |
1810-1838 | Den nye ejer var kaptajn og grosserer Hans Peter Kofoed-Hansen (død 1812), en bornholmsk skibsfører, der ved sine mange oversøiske rejser havde erhvervet sig en stor formue. Hans enke Marie Kofoed (død 1838) beholdt efter hans død begge hans efterladte godser, Åstrup og Holbæk Ladegård, sorn hun selv bestyrede med så stor sparsommelighed, at formuen forøgedes betydeligt, og hun kunne udfolde en udstrakt godgørenhed, bl.a. ved stiftelsen af en række store legater, hvorfor hun 1818 udnæntes til etatsrådinde. | |
1838-1842 | Ved auktionen efter hendes død købtes godset 1838 for 161.200 rdl. af Siegfred Victor greve Raben (død 1866), der 1842 afhændede den for 195.000 rdl. | |
1842-1886 | I 1842 blev godset købt af Frederik VI's "uægte" søn kammerherre Frederik Vilhelm Dannemand (død 1888). Han udbyggede Åstrup kraftigt og besluttede, at herregården skulle overgå til en stiftelse, da han ikke havde nogen børn. Derfor oprettede han sammen med sin hustru Christiane Louise komtesse Schulin (død 1884) ved testamente af 20/7 1857 (konfereret 11/1 1858) af Åstrup og avlsgården Nyrupgård i Sonnerup sogn "Det Grevelige Dannemandske Stift Aastrup". Pa trods af testamentet solgte grev Dannemand 1884 Åstrup til sin søsters mand, godsejer Frederik Brockdorff, men ved højesteretsdom af 1890 blev salget kendt ugyldigt. | |
1886-1928 | Det Grevelige Dannemandske Stift Aastrup skulle fungere som jomfrukloster. Således blev herregården i 1886 ved Dannemands død jomfrukloster, og det var den frem til 1983. Kapitalformuen var oprindeligt ca. 2.200.000 kr. Stiftet gav fri bolig og underhold foruden en årlig hævning for en priorinde og fern frøkner, uformuende, ugifte slægtninge af lensgreve Frederik Vilhelm Dannemand og hans tre børns fruer eller, for så vidt sådanne ikke findes. uformuende døtre af afdøde officercr i den danske hær. Der ydes endvidere understøttelse til et antal damer med samme kvalifikalioner samt til 21 studerende. Da der hvilede en betydelig gæld på godset, blev stiftet fra 1891 administreret af en af justitsministeriet udpeget administrator. | |
1928- | Åstrup Kloster holdt op med at have administrator og fungerede selvstændigt efter fundatsen. Åstrup Gods er på 688 hektar med Nyrupgård. 1983 holdt man op med at være bolig for frøkner, men den nye fundats fra 1988 har til formål at yde bolig eller støtte til boligformål og studiestøtte til efterkommere af Dannemands eller hans tre hustruers slægtninge subsidiært til børn af danske officerer”. Stiftets indtægter kommer fra landbrug, skovdrift og udlejning af henholdsvis jagt og 27 boliger på klosterets jorde. |
På den vestlige halvdel af et rektangulært dobbeltvoldsted, anlagt i midten af 1500-tallet af Erik Krabbe, står den nuværende hovedbygnings tre rødkalkede murstensfløje, endnu delvis omgivet af grave. Af de trefløje i tostokværk er sydfløjen den betydeligste. Den er opført 1613 af Enevold Kruse. hvis våben sammen med hustruens Else Marsvins, er anbragt på en sandstenstavle over den hvælvede portgennembrydning i voldstedets akse. Fløjen har hvælvede kældre, ornarnenterede sandstensrammer om vinduerne og høje kviste på taget. |
|
Nordfløjen angives at være bygget af Erik Krabbe, hvilken er blevet betvivlet. Den er kraftigt ombygget, noget forhøjet, har flade sandstensrarnmer om vinduerne og nye kviste. Sydfløjen er opført 1856 af grev Dannernand. Gården blev underkastet en omfattende restaurering 1922-28 ved arkitekt V. Holck. |